En velsignet dag er omme.
Når jeg kommer hjem møder duften af friske dæk mig i gangen, hvor de nye Race Attack er midlertidig opbevaret til de skal monteres på motorcyklens fælge.
Tanken om at der kom noget fra hånden på arbejde, gør at jeg med sindsro kan lægge det bag mig, og bruge tid på dem der hjemme, helt til tordag hvor jeg vil tage fat igen. Der har også været tryk på kedlerne de seneste uger, så lidt mental afkobling er tiltrængt.
Jeg fik erhvervet mig et bord til det fine nye akvarie, og fik tilmed 200,- pruttet af prisen, det er ikk' så ringe :-)
Nu kan morgendagens frihed bruges på at klargøre og rengøre akvarie stumperne til knægten kommer hjem fra mormor-ferie onsdag, så vi sammen kan hellige os opbygningen af en anstændig biotop, til de nye beboere.
Så kan jeg tage lidt grønt fra baljen på arbejde torsdag, og fredag kører det - det er en god plan...
Ingen kommentarer:
Send en kommentar