tirsdag den 11. oktober 2011

Mindeord over Poul Randa Jensen



Jeg har lige fået at vide at Poul Randa Jensen, min gamle klasselærer, og faste læser af denne blog, et menneske jeg så op til og beundrede på mange måder, er død, den 4. oktober 2011.

Det knuger mit hjerte dybt. 

Randa var et menneske der stillede krav, forventede at man ydede sit, og udnyttede sit potentiale. Samtidig hermed indgød han, i hvert fald hos mig, tillid til at jeg kunne hvad jeg ville, var jeg blot loyal over for mig selv og den jeg var, samt ydede mit. Det sidste skulle han ikke komme til at opleve alt for ofte medens jeg var hans elev, men jeg håber han så, at hans indsats bar frugt senere i mit liv.

Selv insisterede han på, at leve sit liv fuldt og helt, forfølge sine drømme, og livs mål.
Randa sejlede, kørte det meste af jorden rundt på sin motorcykel, og gik på vandring af kendte såvel som mindre kendte stier rundt om i verden. 
Jeg læste gerne med når han delte sine tanker og oplevelser, gennem hvilke han vakte drømme og udlængsel i mit bryst.

Randa var ikke mindst et komplekst menneske, der brugte de mange selvvalgte timer i sit eget ensomme selskab:
 - på vandet

 - på de sibiriske stepper
 - bag motorcyklens styr
Tiden brugte han til at tænke over tilværelsen, og prøve at få skik livet og ikke mindst på sit eget indre liv. En voldsom stor opgave som han tog på sig, velvidende at han aldrig ville nå i mål med den.
Jeg er overbevist om, at den store udlængsel ikke mindst kan relateres til netop løsningen af livets mysterium. Jeg fordybede mig ofte og gerne i de indsigter han opnåede gennem sin søgen.
Han var loyal over for sine værdier, og havde sine meningers mod – han gjorde det.

Men lige så "sig selv" som han var, i sin evige søgen efter livets gåde, lige så stolt var han når han talte og skrev om sine sønner, og ikke mindst om sine børnebørn. I dem havde han sat sig de spor han skulle, og som han selv kunne være tilfreds med.
Også i vide kredse rundt om i landet satte han sig spor. Han var en højt agtet og ikke mindst skattet lærer, der efterlod spor i de elevers liv, som han havde med at gøre. Ikke mange undervisere er forundt, at have så positivt et eftermægle, som han har ladt os tilbage med.
( Ingeniøren havde en artikel om ”min bedste matematiklærer”, http://ing.dk/artikel/114742-fortael-om-din-bedste-matematiklaerer#p303103 - her vil jeg opfordre læseren til at bemærke antallet af anbefalinger - til forskel fra de andre der er omtalt!)

Et ”Mensch” har udlevet sin tid,
Et fyrtårn er slukket i mit liv.
...
Det evige liv du ikke troede på, skal du alligevel opnå. I mit hjerteskules varme,
vil jeg knuge dit minde i mine arme.

Tak Poul

Ære være dit minde Poul Randa


Har du gode oplevelser eller erindringer med/om Randa er du velkommen til at skrive en kommentar herom og dele dette