lørdag den 22. august 2009

... hjælp - skal jeg dø?




Jeg skal dø!

Det skal du kære læser også, - lige så resten af denne verdens befolkning.

Det er et faktum, som det bliver overordentligt vanskeligt at komme uden om.

I og med at vi i den vestlige verden har adopteret en forståelse for liv og livet hvor dette, i bedstefald, kun giver mening i øjeblikket, afstedkommer det stedse mere energi lagt i at forhindre at "øjeblikket" bliver afbrudt. Da liv kun giver mening i øjeblikket, vil enhver forlængelse af livet simpelthen være meningsfuldt i sig selv.

Det er jo i grunden dybt angstprovokerende, at livet kan slutte i det næste øjeblik, og det næste øjeblik således ikke giver mening.

Med mindre man har en iboende tro på at man har udrettet noget skelsættende eller i det mindste noget vigtigt i livet, noget der har sat sig egentlige spor, noget der vil blive husket, ja så har de år man til forn har levet, været spildt, og der er ikke noget "efterliv" hvor man kan rette op på det faktum.

Det leder til de mest besynderlige foranstaltninger.

Vi ser spøgelser over alt. ALT hvad der kan forkorte de kostbare minutter vi har til rådighed til at sætte os spor, og dermed bidrage til at give livet længerevarende mening, skal bekæmpes koste hvad det koste vil.
(At så hovedparten af befolkningen alligevel sætter sig foran fjernsynet, og lader sig underholde af uendeligt ubegavede amerikanske og danske TV serier, er så et andet interessant fænomen - det sætter nok alligevel ikke mange varige spor!?)

Dræber influenza!
De mexicanske myndigheder lukkede i weekenden skoler og museer, samtidig med at flere koncerter blev aflyst for at forhindre, at en ny type influenza, der allerede har dræbt 68 ellers sunde, yngre mennesker, udvikler sig til en katastrofal epidemi.
(Fra JP.dk)
Dette er et uddrag af en af de første artikler jeg læste om N1H1 i April 2009.


Det har siden vist sig at den i grunden er mildere end en vanlig influenza.

- Den varer kortere tid á ca. 3 dage mod ellers ca. 5.

- Den beskrives af de ramte som "mildere" i forløbet á man føler sig ikke så syg.

Tilbage er så at den er ekstremt smittefarlig.....

hmmm så forstår jeg ved gud ikke, at der ikke er flere der er blevet smittet. En almindelig influenza epedemi lægger jævnligt skoler (som jeg færdes i) mere eller mindre øde i en 14 dages tid, men det ser ikke ud til at den nye influenza har haft denne vanlige effekt på de "mini-samfund" (som en skole jo kan betragtes som) den ind til nu er slået ned i.

Vi er simpelthen blevet ofre for vores egen retorik og dødsangst i et omfang hvor det har berøvet os, som samfund, enhver form for sund fornuft. De der skal råde og vejlede os, er nærmest jublende lykkelige for at få 5 sekunders TV tid til at lægge ansigtet i alvorlige folder og forklare os, at vi skal antage en særlig, hensigtsmæssig og sikker adfærd for ikke at være til fare for os selv og andre. Medicinalindustrien vrider sig i hænderne i begejstring. Beredskaberne er kørt helt i top. Der bygges isolations afdelinger, der indkøbes vacciner, laves planer osv. osv. - Adrenalinet kører på maks.!
Ja man fristes til at sige "de sætter sig spor".
Men ingen, INGEN stopper op, og siger,
"er det nu så slemt?"
Hvorfor VIL ingen lægge sig syge?

Jeg mener - ca. 360 registrerede tilfælde over nogle måneder virker ikke specielt epidemisk, og det må vel antages, at der er betragteligt flere der er blevet syge (vi er jo nogen der kan vente med at komme til lægen, til vi nærmest skal bæres der ned). Disse syge, registrerede som uregistrerede, må jo jævnfør tidligere postulater smitte som bare end i helvede (undskyld sproget). Det burde brede sig med lynets hast, men det breder sig ikke engang med samme hast som en vanlig influenza epidemi!?

Min teori er følgende:

1) Vi er dødsangste, hvorfor vi som samfund "tager flugten" og slår hjernen fra

2) De der har tilstrækkelig viden holder den for sig selv, for de er travlt beskæftiget med at bekæmpe spøgelset, og det er såvel indbringende som temmeligt morsomt, for ikke at sige det "giver et sus af følensen af at være betydningsfuld, hvorved man sætter sig spor"

3) Politikerne kan vise "handlekraft" - de kan stoppe faren, og sætte sig spor.

4) Vi har et mediebillede der er er optaget af sensationer, og tillige fakta-resistente, hvorfor de først vil stille de relevante spørgsmål når festen er forbi, og sandheden kommer for en dag. Der vil de så geråde ud i "retfærdig harme" over, at "ingen tænkte sig om" - mindst af alle dem selv - det sidste vil de dog forbigå i stilhed!

Jeg tillader mig ikke at være angst, hverken for N1H1, eller livet som sådant!