mandag den 12. oktober 2009

Hvor mange reklame millioner var det værd?




Sidder netop i fredsommelig vegetation, og finder ikke anledning til andet end at "surfe" over TV kanalerne.

Her falder jeg tilfældigt over "Station 2"

Jeg er faktisk lidt rystet.

Dette skyldes givet min egen opfattelse af hvordan man lever i frihed og demokrati.
Mine egne neuroser vedrørende magt.

Hvis du har magten bruger du den
-
du bruger den ikke måske
-
du bruger den!

I et demokratisk og frit samfund overvåges borgerne ikke!
Men det gør de i diktaturer af værste skuffe.

Så når jeg ser et timelangt program på TV2 der er een lang anprisning af "CCTV" og alle de fortræffeligheder det repræsenterer, så rystes jeg over den fuldstændig ukritiske tilgang til stoffet som udsendelsen repræsenterer. End ikke fakta forholder udsendelsen sig til, kun til at CCTV er så og så fortræffelig.

Lidt fakta:

Der er ikke nogen målbar nedgang i alvorlig og personfarlig kriminalitet i London.

I praksis benyttes CCTV til at få fat i "farlige kriminelle" der ikke tager hundens lort med sig, når den skider på fortorvet.

Terrorbombningerne af "The Tube" blev ikke forhindret, og ikke fuldt opklaret.

Tilbage til Station2
I udsendelsen gives et eksempel på en "succes". Tre kriminelle, begik røveri mod en bar, og blev arresteret pga. CCTV. -
Ja det vil sige....
- de fangede en der holdt vagt, det VAR CCTV der afslørede ham.
- en anden brækkede et ben og kunne ikke flygte, det er næppe CCTV der kan tage æren for det,
- den sidste slap væk.
Hvis det er det bedste eksempel man har kunnet finde frem er det (undskyld mit franske)fan'me sørgeligt!

Der var ikke forebyggende effekt, (forbrydelsen blev jo begået) og de skyldige blev ikke fanget.

Slutteligt tillader man sig oven i købet at konkludere at "CCTV har haft stor stor betydning for sikkerheden i London", det er ikke kun dubiøst - det er direkte løgn og sagt mod bedre vidende, i og med at de videnskabelige undersøgelser der er foretaget viser at CCTV ikke har nedbragt kriminaliteten.

TV2 burde skamme sig!


Ingen kommentarer:

Send en kommentar