Reflektion

Sæsonnen er endelig igang og der bliver kørt lidt kilometer.

Det giver anledning til reflektion, hvad er egentlig meningen med motorcykellivet?

Er det spændingen, "farerne", det sociale, hvor er det attraktionen er?

Den er vidtfavnende må jeg konstatere.

Der er teknikken, den er bategende, og der er mulighed for at pille, rette forbedre (forværre), såvel præstationer som design.

Netop design er en anden facination, jeg kan sidde længe om morgenen med en smøg, og en kop kaffe og bare nyde design og linier på min motorcykel. Den giver simplethen enorm ejerglæde!

Så er der det sociale, det løse, at man hilser. Det mere kontante, at man stopper og hjælper en fælle i nød. At diskutere teknik, politik og sikkerhed med andre motorcyklister er også noget jeg værdsætter meget. At mødes til træf, på campen, på karoline, i Holland, Tyskland, ellerTimbuktu er også en væsentlig del af kulturen, der er en samhørighed, et fællesskab, der er noget at snakke om, og noget der er fælles.

Men det er ikke socialt det hele. 

Jeg foretrækker at køre alene, eller højest sammen med 2-3 andre. Jeg sætter kurs som jeg vil og er fri og ubundet, og helt alene med mine tanker i hjælmen, befriet fra radio, tv, telefoner, passagerer og andet der kan forstyre den nærmest meditative tankestrøm der efter blot nogle få timer flyder let gennem hovedet.

Sansernes påvirkning kan bestemt ikke gå ubemærket hen. Den tætte kontakt til omgivelserne, gennem syns og lugtesans,  kulde, varme, regn. Motorcyklens "liv" der forplanter sig gennem kroppen, dels i form af motoren der arbejder direkte under en, dels gennem den kommunikation motorcyklen har med ens sanser, om for eksempel vejgreb, omdrejninger, en kommunikation som man til stadighed bliver bedre til at forstå og fortolke, også efter mange år i sadlen.

Så er der beherskelsen. Det at kunne mestre motorcyklen, og det til stadighed at gøre det bedre og bedre. Sætte små mål for sig selv og sin evne til at beherske motorcyklen. Det behøver ikke være livsfarlige tiltag, men snarre det at planlægge en linie i et sving og ramme det "spot on", det perfekte gearskifte, en bedre nedgearing der times perfekt til næste skarpe sving, så det kan tages harmonisk - perfekt.

Sidst er der de indbyggede drømme, alt det man kan og gerne vil med og på sin motorcykel.

Køre banerace, køre jorden rundt, køre USA på tværs, køre Nordkap, Østersøen rundt. Så er derogså teknikken - drømmemotorcyklen, en speciallakering, specielt tilbehør jo der er nok tage fat på. 

Kun få af os er forundt at udleve (alle) disse drømme, men at man ikke nødvendigvis kan udleve drømmene gør dem ikke ringere, de bidrager sammen med alt det andet til en øget livskvalitet.