Viser opslag med etiketten proportion. Vis alle opslag
Viser opslag med etiketten proportion. Vis alle opslag

tirsdag den 28. december 2010

Security...

Today's blog is in Danish, sarcasm and irony is, I think, best expressed in my native language.


Hvor er proportionerne?
Jeg skal undersøges fra yderst til inderst når jeg tager flyet om morgenen, det handler om sikkerhed, om terror - UHA!
Det er for min egen sikkerheds skyld...
"Du vil føler dig mere tryg nu" -
Gu gør jeg ej!
Jeg føler mig mere irriteret!, - får lyst til at råbe BOMBE ind i fjæset på sikkerhedspersonalet, men så går det jo først helt gruelig galt (for mig),
...for som sikkerhedschefen arrrrghh "Excecutive Manager Head of Frontline Security Whatever", udtaler;

"Det er jo et højrisiko job, hvor nerverne sidder uden på tøjet. Mine medarbejdere sidder med et KÆMPE ansvar for jordens undergang - eller næsten.

Ok perspektiv - Så efter man har skåret det psykiatriske hospitalsområde kontinuerligt gennem de sidste 10 år, har men nu valgt at placere alle de mest neurotiske patienter som sikkerhedspersonale i lufthavnene.

Hallooo... I står og kikker gamle tandløse idioter som mig bag klunkerne (hvilket i sig selv kunne være angstprovokerende) for at se om vi kunne finde på at selvdestruere i luften. Det er der fan'me ikke meget "edge" over!!

Meget meget sikkert ankommet til CpH, tager jeg Metroen....

Her skal jeg så pludselig ikke være "sikker"? for min egen skyld... bla bla bla - eller hvad??
Der er ellers godt nok mange mennesker på Nørreport...

Hvor er proportionerne spørger jeg igen?

Siden jeg var gammel nok til at blive sluppet fri på egen hånd, jeg jeg nydt at tage ned til trafikhavnen for at sidde og se på skibe. Det inspirerer til drømme om sælsomme fjerne egne (selv om de fleste skibe var gamle halvt udrangerende coastere, der ikke ville overleve mange dage på åbent hav)
I dag kan jeg ikke gå en tur på havnen. Den er hegnet eftertrykkeligt inde, og der er overvågningskameraer over alt. Havnen er lukket land i dag, dog...
Tager jeg færgen til Norge glider det helt fint, indtil flere lastbiler, og biler med trailer kører problemfrit ombord, ja jeg må endda have min egen 1½ liters Cola med :)

...proportion CpH - Nørreport - Hirtshals

(Nu håber jeg ikke, at svaret bliver, at jeg også skal kikkes i R%<¤# når jeg skal med Metroen og færgen til Norge)

Vi har fuldstændigt mistet overblikket, og proportionerne. Det er beviseligt vilkårlighed og ikke realitet der styrer sikkerheden.

Og hvad er det med den der "sikkerhed"?
Jeg er ikke bange, ikke spor.
Hvad skulle jeg være bange for?
Chancen for at jeg lemlæster mig selv til ukendelighed, når jeg kører på min motorcykel er betydeligt større end for at jeg skulle rende ind i en terrorist, der vil sende mig til min næste reinkarnation som bombehund.

Disse "asymmetriske" modstandere vi har, hvem end de så må være, må sidde og grine deres røv i laser over det tidsspilde, og de bunker af penge vi bruger, med så lidt forstand og fornuft, og - hvis de virkelig var så opsat på at få has på os - med så lidt succes...