torsdag den 19. marts 2009

Første tur '09

Nu skulle det være!

På med de nye dæk, hurtigt -  vask, hurtig  - ud på landevejene.

Den første tur i sæsonnen er altid noget særligt, fyldt med forventning.

...

Det sitre i enhver fiber i kroppen når man sætter sig op på sadlen
Spænding - forventning - måneders afsavn.

Motoren startes op. 
Dens sitren kan mærkes gennem arme og skrit, første gear lægges ind, og man er på vej.

På vej ud på sæsonnens første køretur.

Kroppen er overspændt, enhver lyd, ethvert respons fra motor, stel, styr og dæk opleves
 intenst.

Rutinen er væk..  der er ikke det "naturlige flow" i kørslen der var på sidste tur. 
Det er altid lidt skuffende.

Der kommer varme i dækkene, bedre grip, mere "flow".

roooliiggg...
Husk det nu - 
Dækkene er nye og dermed glatte.
Rutinen mangler
De øvrige trafikanter er ikke vant til at motorcyklerne er på vejene igen

...mere flow

Der breder sig et smil. 
..et smil der bliver større og større, til det fylder hele kroppen med glæde, begejstring og vellyst.

Duftene, 
kontakten med omgivelserne, 
kontakten med maskinen
beherskelsen

alle sanser er i spil..

Frihed

lørdag den 14. marts 2009

Akvariet kører

På akvariefronten er projektet færdigt - eller oppe at køre om man vil.

Det gik ikke helt som planlagt - men næsten.

Efter mallerne kom der 10 Cheirodon Axelrodi (Rød Neon) i akvariet. Jeg har - set over de år jeg har haft akvarie - vist kun haft 2 der ikke indeholdt denne fine og megete populære stimefisk. Neon farverne og det at de "stimer" er et fint aktiv for et akvarie.

Der gik en lille uge, inden der blev suppleret op igen. Det var egentlig meningen at der skulle suppleres med yderligere 10 Neon, men det endte med 15 Hemigrammus Rhodostomus (Rødnæse Tetra). Dette er også en stimefisk, noget mere sart (har da også mistet 2). Den stimer noget tættere end C. Axelrodi, og er tillige noget mere livlige. Fisken kommer også fra syd Amerika, så den passer fint ind i mit overordnede setup. Fiskene har i det daglige fundet et sted hvor strømmen løber "ned" og med lidt tilløb "surfer" stimen op ad strømmen for, når de når "toppen", at lade sig føre med strømmen tilbage til hvor de kom fra - jeg tror de morer sig :-) Jeg er utrolig tilfreds med valget, det er en både flot og interessant fisk.

En utilsigtet bieffekt ved H. Rhodostomus er at C. Axelrodi er holdt op med at stime - de lurerpasser nu i mindre grupper á 2-3 stykker imellem mine Valisneria planter.


Så skulle der et par attraktioner i. Her faldt valget på et Apistogramma cacatuoides par, ud fra en halvtimes tid med obervation af udvalget hos forhandleren. Hannen så flot, og dominant ud i akvariet, et levestærkt eksemplar, med fine farver. I det daglige har han fundet et fint skjul (huleleger) mellem nogle rødder hvorfra han kan betragte den foretagsomhed H. Rhodostomus udøver.

Jeg kunne heller ikke stå for fristelsen til at isætte Mikrogeophagus Ramirezi. Også her var det tilstedeværelsen af en særdeles fin han der gjorde udslaget. Der er da heller ikke tvivl om hvem der "ejer" akvariet - ikke sådan at han tyraniserer, eller skader de øvrige beboere, men han poserer gerne i det åbne vand, og tager sig ud fra sin bedste side.

M. Ramierzi var den første fisk jeg i sin tid var heldig at opdrætte yngel med. Det kunne være sjovt at gøre igen efter så mange år. Den store udfordring i denne sammenhæng bliver at få gjort vandet blødere, da det der er i hanen er alt for hårdt til at opdrætte yngel.

lørdag den 28. februar 2009


Arkvariet har nu stået og afklimatiseret i et stykke tid, og det er tid til at præparere filteret med lidt gødning i form af fiskeafføring.

Så der skal altså tilføres lidt fisk.

Det vil være "smart" at starte med algeædere, for det tilfælde at der måtte komme sådanne i det fine nyanlagte akvarie. Det peger unægteligt i retningen af maller.

Dog er langt fra alle maller algeædere, så der skal udvises lidt omhu med udvælgelsen.

. . . .

Ja så kom der altså de første fisk i akvariet.

Det er blevet beriget med to maller, "grenmaller", eller helt præcist faldt valget på "Farlowella acus".

Valget skyldes dels at de er fra den "rigtige" verdensdel, idet det er blevet stadig mere klart, at udover at det skal være et selskabsakvarie, må det gerne hælde til det "sydamerikanske," dels ser de anderledes ud end maller i al almindelighed.

F. acus kommer oprindeligt fra Lake Valencia og Torito bassinet i Venezuela.

F. acus er også lidt sværere at holde end den almindelige malle, det gør jo heller ikke noget at man skal gøre sig lidt umage.




Nu får de akvariet helt for sig selv i en uges tid, så kommer det næste hold beboere i.



. . . .

Forventningen er at det bliver 10 "Paracheirodon axelrodi" eller mere almindeligt "rød neon". Denne lille farvestrålende karpelaks fra Sydamerika er vel nok en af de mest populære stimefisk inden for akvarieverdenen, så den må også have en plads.

Så får også de lov til at gå en uges tid, inden "hovedattraktionerne" kommer i.

Hovedattraktionerne bliver een eller flere af følgende territoriale arter:

"Apistogramma cacatuoides" (ca. 4,5 cm sydamerikansk dværg-cichlide.)
"Apistogramma viejita" ( ca. 8 cm sydamerikansk dværg-cichlide.)
"Mikrogeophagus ramirezi" ( ca. 6 cm sydamerikansk dværg-cichlide.)

Det endelige valg er endnu ikke truffet, og om det bliver 2 forskellige er jeg ej heller sikker på.

mandag den 16. februar 2009

En velsignet dag er omme.

Når jeg kommer hjem møder duften af friske dæk mig i gangen, hvor de nye Race Attack er midlertidig opbevaret til de skal monteres på motorcyklens fælge.

Tanken om at der kom noget fra hånden på arbejde, gør at jeg med sindsro kan lægge det bag mig, og bruge tid på dem der hjemme, helt til tordag hvor jeg vil tage fat igen. Der har også været tryk på kedlerne de seneste uger, så lidt mental afkobling er tiltrængt.

Jeg fik erhvervet mig et bord til det fine nye akvarie, og fik tilmed 200,- pruttet af prisen, det er ikk' så ringe :-)

Nu kan morgendagens frihed bruges på at klargøre og rengøre akvarie stumperne til knægten kommer hjem fra mormor-ferie onsdag, så vi sammen kan hellige os opbygningen af en anstændig biotop, til de nye beboere.

Så kan jeg tage lidt grønt fra baljen på arbejde torsdag, og fredag kører det - det er en god plan...

søndag den 15. februar 2009

Så kom der en 250l balje i huset.

2 mdr. så skulle det være oppe at køre.

Først en rengøring fra a-z, det skal skinne!

Så skal der limes en baggrund invendigt i baljen, og etableres et biologisk filter i mellemrummet mellem baggrund og bagglas.

Nye lysstofrør, og en tilbygning med T5 rør, så skulle der være lys nok til selv de sarteste planter!

Så skal der bundlag, gødning, dekorationer og planter i.

Så kommer kunsten.... at vente... og vente... og vente...

Efter en 3 uger og en række tests skal der fisk i baljen

Det bliver cichlider, det er der ingen tvivl om, kun om hvilke, men det kommer jo nok med på bloggen også.
Det er vinter!

Sneen ligger uden for vinduet, og som vanligt får jeg samlet nye interesser op :-\

At blogge igen,er en af dem, det er prøvet før, denne gang måske med bedre succes.

En Blog SKAL have en tittel - "... quam minimum credula postero", passer egentlig ganske dårligt til min verdens forståelse, på den anden side er nettop denne sidste del af Horats (fra ode I,11) citat altid udeladt, så jeg har besluttet at "give det plads" - så kan jeg jo arbejde på at lære det første, og ikke hylde det sidste.

Jeg har ofte lyst til at "spide" småborgerligheden, men fortryder næsten lige så ofte, og sletter igen når "trykket er taget". Det vil jeg arbejde på at gøre om...

Denne blog kommer nok også til at danse lystigt om min passion... MC

MC'en har fået nye dæk, dem kunne jeg jo montere, men det får vente, så tiden dræbes ved at genoptage en gammel hobby - akvariehobbyen.

Som om der ikke var nok at tage sig til :-)